Praktisk info
Anderledes uger:
I løbet af året er der en del uger og dage, som adskiller
sig fra det normale skema: Introuge, introcykeltur, linjedage,
diverse stævner, projektuge, brobygning, dramusuge, skikursus i
Østrig, terminsprøveuge, påskeemneuge og
afslutningscykeltur.
Ankomst:
Du ankommer normalt til en ny uge på skolen søndag aften i
tidsrummet kl. 19 til 22. Når du møder melder du din ankomst på
lærerværelset. Er du forhindret i at møde op, forventer vi besked
fra hjemmet. Bussen fra Thisted til skolen hedder linje
313.
Besøg på skolen:
Din familie er selvfølgelig altid velkommen til at besøge dig på
skolen. Besøg for andre vil kun være muligt på specielle
besøgsaftener og -weekender.
Gamle elever er velkomne til at besøge skolen om aftenen, når de
melder deres ankomst til tilsynet. Gamle elever må komme på skolen
første gang ca. midt i september.
Bank:
Skolen benytter Den Danske Bank (reg. nr. 4784 kontonr.
3279140451).
Ønsker du en hurtig overførsel af penge til f.eks. elevbank,
skal du gå i en af Den Danske Banks afdelinger. Almindelige
overførsler fra andre banker kan tage op til 2 dage.
Se også elevbank længere nede.
Busser:
NT linie 313 fra Thisted har stoppested lige ved
skolen.
Bøger og undervisningsmidler:
Skolens computere har elektroniske ordbøger til
sprogundervisningen og hvis du medbringer en computer, er det en
fordel, hvis den har elektroniske ordbøger. Hvis du skal bruge din
egen computer til eksamen og den ikke har elektroniske
ordbøger, skal du selv medbringe relevante ordbøger til tysk og
engelsk.
Bøger, mapper, papir m.m. bliver udleveret ved skoleårets start og
jævnligt suppleret gennem året.
Vi har en lille kiosk, hvor du kan købe, hvad du mangler af
blyanter, linealer, lommeregnere og lignende.
Computer:
Vi vil gerne opfordre til, at du medbringer en bærbar PC
til primær brug i undervisningen. Skolen er
dækket af trådløst netværk med internetadgang. Hvis
man ikke har egen PC, råder skolen endnu over et pc-rum, som
eleverne i det daglige kan bruge i undervisningen.
Cykel og knallert:
Du skal medbringe en velfungerende cykel og cykelhjelm, idet vi
flere gange i løbet af året tager ud på ture i skolens omegn. Du er
selv ansvarlig for at medbringe cykellappegrej.
Du må medbringe knallert, men kun til transport mellem hjem og
skole.
Daglig rytme:
|
06.55
|
Morgentur
|
|
07.00-07.30
|
Morgenmad, mødepligt
|
|
07.30-07.50
|
Værelsestjek
|
|
07.50-08.35
|
1. lektion
|
|
08.35-09.20
|
2. lektion
|
|
09.20-09.40
|
Pause med forfriskning
|
|
09.40-10.00
|
Formiddagssamling
|
|
10.00-10.45
|
3. lektion
|
|
10.45-11.30
|
4. lektion
|
|
11.35-12.25
|
Middag, mødepligt
|
|
12.25-13.10
|
5. lektion
|
|
13.15-14.00
|
6. lektion
|
|
14.10-14.55
|
7. lektion
|
|
14.55-15.40
|
8. lektion
|
|
15.40-16.00
|
Pause med forfriskning
|
|
16.00-17.30
|
9. & 10. lektion
|
|
17.30-18.00
|
Aftensmad, mødepligt
|
|
18.10-18.30
|
Rengøring
|
|
18.30-19.15
|
Stilletime med lektiehjælp
|
|
19.30-21.30
|
Diverse aftenaktiviteter
|
|
21.30
|
Aftenservering
|
|
22.00
|
I husene
|
|
22.30
|
På eget værelse
|
|
23.00
|
Lyset slukkes
|
Når du har fritimer i løbet af dagtimerne, må du forlade skolen,
hvis du skriver dit ærinde i bogen ved lærerværelset og i øvrigt
passer tiderne. Har du en enkelt gang brug for at forlade skolen
efter aftensmad, skal du i god tid sørge for at få lov. Beskæftiger
du dig seriøst med en sportsgren eller anden vigtig aktivitet, kan
du ansøge om en ugentlig friaften til dette.
Elevbank og lommepenge:
Elevbanken har åbent hver dag i kontorets åbningstid. Vi
opfordrer kraftigt til at bruge elevbanken, så man ikke har større
beløb til at ligge på værelset. Tyveri er meget ubehageligt på en
efterskole! Ikke kun for den der mister sine penge, men for hele
stemningen på elevholdet. Forældre kan sætte lommepenge ind på
skolens konto i Den Danske Bank (reg. nr. 4784 kontonr. 3279140451)
med angivelse af lommepenge til elevnavn og -nr. Pengene vil så
blive overført til elevbanken. Ønsker du en hurtig overførsel, skal
du gå i en af Den Danske Banks afdelinger. Almindelige overførsler
fra andre banker kan tage op til 2 dage.
Elevliste:
Ved skoleårets start vil der ligge to ens elevlister på
værelset. Denne liste vil være brugbar til at aftale
fællestransport og lignende og dine forældre vil kunne følge med
i, hvem du taler om og eventuel besøger i weekender.
Forsikring:
Du er ansvarlig for eventuelle skader, som du forvolder på
skolens eller andres ejendom. Skolen er ikke forsikret mod tab
eller tyveri af elevers ejendele. Vi anbefaler, at I kontakter
jeres forsikringsselskab og sikrer jer, at du er forsikret mod
sådanne situationer gennem jeres familieforsikring.
En privat ulykkesforsikring er også en god ide.
Forældrekontakt:
Forældrene er til enhver tid velkomne til at kontakte os m.h.t.
de problemer, der eventuelt måtte være. Kontaktlæreren, skolemor,
sekretæren eller forstanderen er de mest oplagte at kontakte alt
efter problemets art. Vi vil også kontakte hjemmet, hvis vi finder
behov herfor.
I løbet af året er der planlagt 2 forældremøder, en vurdering af
elevens opstart på skolen i september og en faglig vurdering i
januar.
Fri fra skole:
Skolen giver ikke eleven fri udenfor afsatte ferier og fridage.
Familierne bør planlægge besøg hos tandlæge, egen læge og ferier
indenfor disse rammer. Årsplanen vil blive udleveret ved skoleårets
start, men vil allerede til oplysningsmødet blive gennemgået i
store træk.
Hvis det bliver nødvendigt at bede eleven fri, ud over almindelige
weekends og ferier, må forældrene i hvert enkelt tilfælde kontakte
skolen. Vi opfordrer meget til at ekstra frihed begrænses til
særlige lejligheder, såsom runde fødselsdage, bryllup og lignende i
den nærmeste familie.
Fællesgymnastik:
I
gymnastikken sammensættes elevernes forskellige forudsætninger på
bedste måde, og fællesskabet bliver hurtigt det bærende i faget.
Eleverne vokser gennem skoleåret med opgaven og fremviser sidst på
året gode resultater ved de forskellige opvisninger, vi deltager
i. I gymnastikken er det også et mål at give eleverne en god
grundform og finde glæden ved at bevæge sig.
Fællessamling:
De første 4 hverdage har vi fællessamling med sang. Her kan alle
videregive informationer om aktiviteter af general relevans. Man
kan stille opklarende spørgsmål, og små drøftelser kan også finde
sted på fællessamling
Hjemmeside:
På www.thyland.dk kan du foruden praktiske
oplysninger følge dagligdagen på skolen gennem billeder.
Husmøder:
Hver fredag holder vi husmøder ude i de enkelte huse. Her
drøftes forhold, som gavner fællesskabet og sammenholdet i såvel
huset som på skolen, og forskellige arbejdsopgaver planlægges.
Huslæren kan viderebringe information fra lærermøder, afklare eller
videregive spørgsmål fra huset til ledelsen eller lærergruppen. Ved
husmødet deltager 1 eller 2 huslærere afhængig af husets
størrelse.
Indkvartering:
Vores 9
huse rummer mellem 10 og 21 elever. De fleste bliver indkvarteret
på tomandsværelser, men vi har også et antal tremandsværelser.
Hvert hus har en eller to huslærere tilknyttet. På det tilsendte
skema beder vi dig om nogle personlige oplysninger, som vi vil
bruge til at finde en værelseskammerat, som passer til dig. I det
omfang, det er muligt, bliver du indkvarteret med en på dit eget
klassetrin, men helst ikke en du kender i forvejen.
Indkøbsmuligheder:
I skolens haller har vi en lille kiosk, som sælger et bredt
udvalg af slik, is og lignende. Hvis denne ikke kan tilgodese alle
dine behov, er der kun ca. 2 km til Brugsen i Hundborg.
Kontaktlærer:
Du bliver
tildelt en kontaktlærer på skolen. Kontaktlæreren vil ofte være den
naturlige kontakt, hvis der opstår spørgsmål, som forældrene ønsker
drøftet. Det første forældremøde er mellem eleven, forældrene og
kontaktlæreren.
Kontoret:
Kontoret er bemandet stort set alle hverdage fra 9 - 15.
Tlf.: 97 93 70 50
Fax: 97 93 75 50
Email: info@thyland.dk
Køkkenet:
Alle elever kommer på et tidspunkt i løbet af året til at hjælpe
i køkkenet. Der er 3 elever i køkkenet en uge ad gangen
Lægebesøg:
Akutte lægebesøg aftales med skolemor, som bestiller tid hos
lægehuset i Hundborg, eller hos elevens egen læge i
Thisted/Snedsted. Ikke akutte lægebesøg skal foregå hos egen læge,
helst i forbindelse med ferier eller forlængede weekends. Husk
altid at have det gule sygesikringsbevis med på skolen.
Medbring:
Følgende skal medbringes og husk at mærke alt med dit
navn:
·
Sygesikringsbevis, skal altid opbevares hos eleven.
·
Dyne, hovedpude, sengelinned samt rullemadras til sengen,
sengetæppe og vasketøjskurv.
·
Vækkeur. Toiletsager, håndklæder og lignende.
·
Ordbøger - gerne elektroniske, skriveredskaber, lommeregner,
passer, tegnetrekant og vinkelmåler, USB-
hukommelsesnøgle, evt. Pc.
·
Skoletaske med synligt navn.
·
Løbesko er vigtige. Men husk også sportsfodtøj til både indendørs
og udendørs brug.
·
Gymnastiktøj og idrætstøj - både indendørs og udendørs.
·
Tøj med tydelig mærkning af navn. Regntøj og
gummistøvler. Evt. arbejdstøj til værkstederne.
·
Kop/krus, bestik og tallerken til brug i husets tekøkken og på små
overnatningsture.
·
Sovepose og liggeunderlag til brug under overnatningsture og evt.
et lille telt.
·
Vedligeholdt og velfungerende cykel, der kan klare såvel skov- som
grusveje.
·
Cykelhjelm, cykellygter, pumpe og lappegrej.
·
Refleksvest til cykel-/løbeture i de mørke timer.
·
Kopi af afgangsbevis for 9. kl., hvis du starter i 10. kl.
·
DGIsangbog, nyeste, pris kr. 120.-; Betales
på reg.nr. 4784 kontonr. 3279140451 eller kontant til
Nanny på kontoret. Husk at angive elevens
navn/nummer.
Hvis du
medbringer små "elektroniske apparater" er det på eget ansvar og
forsyn dem med navn.
Mobiltelefon:
Du må medbringe en mobiltelefon. Reglerne for
brug af mobiltelefon på skolen og på ture er du selv med til at
bestemme i de første uger.Vi opfordrer kraftigt
forældre og venner til ikke at ringe efter kl. 23, da eleverne har
meget stort behov for søvn.
Er der en vigtig besked, ring til tilsynsmobilen 4045
7250.
Nøgler:
Ved ankomsten får du udleveret en nøgle, som passer til dit
værelse og et skab eller en skuffe, hvor du kan placere
værdigenstande. Bliver nøglen væk, skal du købe en ny,
som koster 100 kr.
Post:
Al post til eleven bedes adresseret således:
Elevens navn
Thyland Idrætsefterskole
Vorupørvej 73
7700 Thisted
Posten bliver normalt udleveret efter middagsmaden kl. 12.
Uden for kontoret er der opsat en postkasse til udgående post.
Praktisk hjælp:
Hvis elever fravælger tysk eller fysik, kan de blive udtaget til
praktisk arbejde eller rengøring.
Rengøring:
Alle elever har et rengørings- og oprydningsjob, som skal klares
i løbet af ugen ved aftenrengøringen kl. 18 eller 22. Om onsdagen
hjælper vi hinanden en time med at rengøre hele skolen.
Eleven er ansvarlig for, at værelse og hus altid ser ordentligt
ud.
Rygepolitik:
Skolen accepterer ikke, at elever ryger på skolens område eller
andre steder, når vi har ansvaret for dem.
Skolen har lavet en handleplan, der træder i kraft ved
overtrædelse, og i den situation forventer vi et aktivt
forældresamarbejde.
Handleplan ved overtrædelse af rygepolitik:
Opdager vi en elev, der ryger, når vi har ansvaret, sættes
følgende plan i gang.
1. gang:
Påtale til eleven fra den pågældende lærer, der har taget eleven i
at ryge,
Det noteres i dagsrapporten. Kontaktlæreren kontakter
hjemmet.
2. gang:
Forældre og eleven indkaldes hurtigst muligt til samtale med
kontaktlæreren, hvor en plan laves i fællesskab.
3. gang:
Eleven og forældrene indkaldes til samtale med skolens ledelse.
Samlestund:
Forummet for større diskutioner og debatter hedder samlestund.
Alle elever kan stille forslag til hvilke emner, der ønskes til
debat eller afklaring på samlestund. Samlestund arrangeres efter
behov og ledelsen deltager.
Skolens almindelige reglement:
Vi forventer i alle forhold en positiv indstilling fra
elev og hjem til skolen, personalet og de øvrige elever.
Alkohol samt brug af rusgifte er ikke tilladt på skolens
område, eller på vej til eller fra skolen.
Ingen adgang i hinandens huse uden for den aftalte tid.
Seksuelt samvær på skolen accepteres ikke.
Tyveri accepteres ikke.
Skolen accepterer ikke, at elever ryger på skolens område
eller andre steder, når vi har ansvaret for dem.
Der er naturligvis mødepligt til morgentur, undervisning,
fællessamlinger og -arrangementer samt de tre hovedmåltider.
Vi betragter det som en selvfølge, at elevens opførsel er
medvirkende til, at den enkelte kan færdes frit og trygt i
skolens faciliteter - under hensyntagen til hinanden, både i tale
og handling.
Overtrædelse af disse regler kan medføre hjemsendelse.
Skole- og gymnastikdragt:
Alle får udleveret en T-shirt med elevnummer og
en skoledragt inden Efterskolernes Dag og en gymnastikdragt
til opvisningssæsonen. Disse dragter bliver brugt i mange
sammenhænge i dagligdagen samt på ture og besøg, til turneringer
og gymnastikopvisninger osv. Derfor skal dragten altid være på
skolen, når eleven er her. Eleven har selv ansvaret for korrekt
brug af tøjet og skal ved bortkomst eller ødelæggelse af tøjet selv
erstatte det.
Skolevejledning:
På Thyland Idrætsefterskole indeholder skolevejledning
følgende hovedområder:
Samtaler med skolevejlederen efter behov
Udarbejdelse af uddannelsesplan, som medsendes til en senere
ungdomsuddannelse
Udarbejdelse af selvvalgtopgave for 10. klasse med udgangspunkt i
uddannelsesplan
Besøg på eller fra lokale virksomheder
Erhvervelse af kendskab til uddannelsessystemet med fokus på
ungdomsuddannelserne
Tilbud om besøg på eller fra relevante ungdomsuddannelser
Undervisning i brug af informationssøgning ved brug af
databaseprogrammer og internet
Vejledning i ansøgningsprocedure mht. optagelse på
ungdomsuddannelse
Stilletime:
Fra kl. 18.30-19.15 skal man opholde sig i huset, hvor man bor.
I stilletimen tilbydes lektiehjælp i skolens EDB-lokale.
Sygdom:
Hvis du bliver syg i løbet af natten, melder du dig syg ved
morgentilsynet. Skolemor vil sikkert tage din temperatur og snakke
med dig om, hvor slemt det står til. Hvis I bliver enige om, at du
skal være sengeliggende, gælder dette hele dagen. Man bliver ikke
pludselig rask, når undervisningen er overstået.
Vi opfordrer kraftigt forældrene til at kontakte skolen, inden man
beslutter at hente en syg elev hjem.
Telefon:
Hovednummer med omstilling: 97 93 70 50
Aften- og
weekendtelefon: 40
45 72 50
Forstanderpar Gert: 40
15 70 12
Dorthe: 20
41 28 56
Viceforstander Verner:
97 93 71 41
TV og musikanlæg:
I alle huses dagligstue er der antennestik. I huset kan en elev
tage et TV med, som alle må benytte. Film og andet ophavsretsligt
beskyttet materiale må ikke vises på skolen gennem diverse
computere, spillemaskiner og lignende. Maskiner, der kun er
beregnet til filmforevisning, må ikke medbringes.
Musikanlæg af begrænset størrelse må medbringes til behersket
aflytning på værelset.
Udenlandstur:
Udenlandsturen er et skikursus i Alpbach i Østrig.
Eleverne gennemgår et alpint skikursus. Ved hjælp af østrigske
instruktører lykkes det faktisk for alle at opnå gode færdigheder
på skiene, som man ikke vil drømme om hjemmefra - og så er det
masser af frisk luft, god motion og ikke mindst sjov!
Når vi nærmer os, vil du få en masse information om turen. Blandt
andet vil hjemmet få en folder med alle relevante oplysninger.
Vask:
Eleverne råder over 2 vaskemaskiner og 1 tørretumbler som står
til fri rådighed. Man skal dog selv medbringe vaskepulver og
overholde vasketiderne.
Weekender:
Der vil blive arrangeret fælles weekender (se i årsplan over
Thyland-weekender), hvor alle er på skolen. Man er naturligvis
velkommen til at blive i andre weekender herudover, da det er med
til at give efterskoleopholdet en anden oplevelse. Der vil
forekomme forskellige aktiviteter og tilbud til de, der ønsker at
blive på skolen.